Reglement for Havekolonien Storaaen, 7500 Holstebro
-
Fjernelse af hegn, skelpæle samt andet, der af foreningen er anbragt/anbringes i havekolonien, er ikke tilladt.
-
Haven skal være renset og i orden 1. juni og fremdeles sommeren igennem. Hækken skal være klippet første gang inden udgangen af juli. Endvidere har medlemmerne pligt til at renholde et areal på ½ meter af vejen langs egen hæk, herunder fjernelse af udvoksede eller nedhængende grene i linje med hegnet.
-
Medlemmerne må ikke have gødning, slagger og andet liggende på fællesarealer, hermed menes veje og langs åbrinken, over 24 timer.
-
Al husdyrhold i haverne er forbudt, dog er hønsehold uden haner tilladt.
-
Hunde luftes i snor.
-
Alle haveejere samt besøgende børn under/og 14 år har fiskeret. Derudover får hver havelod 2 kort til gæstefiskeri. Gæstekortet skal bæres synligt under fiskeri. Det må kun udlånes, når haveejeren er til stede i Haveforeningen Storaaen.
-
Der skal vises hensyn i det hele taget. Unødig støj fra for eks. motorcykler, knallerter og musikanlæg skal undgås. Bestyrelsen og øvrige medlemmer vil naturligvis acceptere lidt god musik ved festlige lejligheder.
-
Haveejere må kun parkere på egen havelod. Dog må gæster på besøg på besøg parkere på haveforeningens fællesområder, men på en sådan måde, at der er fri passge for andre.
-
Der må i Hf. Storaaen ikke henstilles eller opbevares uindregistrerede køretøjer af nogen art, ligesom indregistrerede campingvogne, containere, samt party- og opbevaringstelte kun må opstilles i Hf. Storaaen i en begrænset periode. Ophørsdato skal være kendt og kun med bestyrelsens skriftlige accept.
-
Beplantninger og lignende i skel, etableres/nedtages efter aftale haveejerne imellem. Eventuelle uoverensstemmelser søges løst ejerne imellem, eventuelt bistået af bestyrelsen/ hegnsloven.
-
Bestyrelsen har kun pligt til at behandle klager, som er fremsat skriftligt for bestyrelsen.
-
Der skal tegnes en brandforsikring på alle huse. Ved handel med haver skal bestyrelsen efter handlen modtage en kopi af forsikringspolicen.
Overtrædelse af ordensreglementet håndhæves efter vedtægterne § 8.4.
Ændringshistorik
- Senest revideret på generalforsamlingen den 24. februar 2020.